| |
”Design for livet”
Et privat initiativ til fordel for Børnecancerfonden.
Design for livet er et projekt som kan være med til, at give cancer syge børn og deres trængte familier et pusterum i en hverdag med tårer og smerte og værst af alt usikkerheden for et liv eller døden.
Fritz Hansen A/S har generøst doneret møbler til dette velgørende projekt og 4 børnetøjsdesignere der udgøres af IdaT, Katvig, SilkeogSuus og LouieLouis har lagt deres hjerter og kreative ånd i at udsmykke stolene og tilhørende bord som smukke unikaer- Det er endt med 3 sæt funktionelle møbler og et kunstværk. Møblerne kommer aldrig i produktion og er i en særklasse.
Møblerne udstilles i forbindelse med CIFFKIDS modemesse i Bella Center fra 7-10 februar.
Efterfølgende kan de fra 12.2 2008 besigtiges hos auktionshuset Lauritz.coms Herlev afdeling med salg for øje.
Møblerne sælges til fordel for børnecancerfonden hos www.Lauritz.com i perioden 7.2 kl.:11.00 til 17-2 kl.:18 -2008
Det er en enestående chance for at erhverve fantastiske børnemøbler og samtidig være med i kampen mod cancer. Kom ind og byd vi har brug for din indsats til at gøre projektet en fuldendt succes.
IDEEN BAG PROJEKTET
Design for livet projektet oprinder af et ønske om at gøre en forskel. Jeg er privat person og er ikke tilknyttet de omfattede aktører eller donations modtageren, Børnecancerfonden. Jeg er selv Mor til 2 skønne guldklumper, men de er (7-9-13) ikke syge. Jeg ønsker at støtte Børnecancerfonden fordi jeg kan få helt ondt i sjælen ved tanken om, at mine børn skulle blive alvorligt syge og måske endag dø af det. Derfor har jeg en enorm respekt for de personer der ulønnet og uselvisk gør en forskel for familier med børn der er syge af cancer. Jeg er en af mange der har prøvet at miste en mor til cancer, hvilket er uretfærdigt, men uretfærdigheden kan ikke måles, når det er et barn det rammer.
Børn som er klar til at prøve kræfter med verden, men som ikke får lov. Som datter af en mor der er død af cancer, ved jeg at cancer ikke kun rammer det syge barn, men hele familien. Det er opslidende at stå i orkanens øje og ikke vide om man rider stormen af. Der er heldigvis rigtig mange der tænker sådan og det ses ved mange ildsjæles indsats og arrangementer, men nødvendigheden af indsatsen stopper ikke før ingen børn bliver syge af cancer mere. Derfor tror jeg på, at denne event åbner mulighed for at der kan bortgives endnu en anselig pengepulje til Børnecancerfonden og på den måde kan være med til at formilde tilværelsen for mange familier med kræftsyge børn og støtte den altafgørende forskning der skal til, for at komme cancer til livs.
HVEM ER MED
Jeg er inspireret af et tidligere projekt hvor kendte udsmykkede stole og Jeg har valgt et hold af dem jeg synes leverer cremen inden for dansk design. Den røde tråd er børnehøjden og dansk design.
Alle har stillet op med deres gode hjerter og kreative ånd og jeg er dem evig taknemmelig for at de tror på projektet. Det er en fornøjelse af arbejde med et helt igennem professionelt team der alle brænder for at levere produktet i den gode sags tjeneste og har mødt nogle fantastiske mennesker i den sammenhæng. Møblerne udstilles i forbindelse med CIFFKiDS messen 7-10 februar 2008, hvor Bella Center har lagt an til en storstilet udstilling med en bemærkelsesværdig indsats. Der er af
børnetøjsdesignerne IdaT, Katvig, SilkeogSuus og LouieLouis udsmykket 4 grupper af møbler bestående af 4 Arne Jacobsen børne 7 ere og et bord. Alle møbler generøst doneret af Fritz Hansen A/S.
Alle har leveret en forrygende indsats og jeg forventer at det bliver et super arrangement i forbindelse med CIFFKIDS messe i februar hvor unikaerne bliver udbudt på auktion hos Lauritz.com der har lovet at tage sig af auktionen. Jeg vil gerne understrege at alle aktører har arbejdet ulønnet og har doneret materialer og deres dyrbare tid for dette projekt kan blive en realitet-1000 tak. ALT går ubeskåret til Børnecancerfonden.
En MEGET stor tak til Fritz Hansen, Bella Center, designerne og alle andre aktører i dette projekt.
Med venlig hilsen
Majken Falkenberg
|
|